Opslag

Effekten af karakterkrav

Billede
Jeg har tidligere skrevet at der ikke har været nogen åbenlys effekt af karakterkravet på karakterinflationen . Det kan man stadig godt sige. Nu har jeg dog fundet en rimelig plausibel effekt. Ved at kigge på grundskolekaraktersnit fra dimittender ved ungdomsuddannelserne, kan man se den mulige effekt.  Diagrammet viser antallet af dimittender der, fra de givne uddannelser, havde henholdsvis under 6, 5 eller 4 i karaktergennemsnit fra de bundne prøver i 9. klasse. Notér at datagrundlaget er usikkert i 2010, hvor 15500 karakterer er uoplyste (derfor den store krumning på kurverne). Fra 2011 og frem får de nævnte uddannelser flere elever. Karakterkravet på 4 implementeres i 2014, men fordi dette er dimittenders karakterer, så forventer vi i disse data først at se en effekt 3 år senere, når 1.g’erne fra 2014 dimitterer i 2016. Lo and behold der er et markant fald på lige præcis 100 elever, hvilket er meget i den lille gruppe som havde et snit på under 4 med sig fra grundskolen. Året efter
Send en kommentar
Læs mere

En ulige reform

Billede
En ulige reform Med prøve- og standpunktskarakterer fra 2024 er det nu muligt at vise at reformen af 2014 har været ulighedsskabende med fordel til pigerne, og at den skabte ulighed, i forbindelse med afvikling af reformen ( Lars Qvortrup reflekterer over afviklingen (som om det ikke var hans reform…)) nu er ved at aftage. Som jeg har påpeget i en anden artikel har der været bekymring for faldet i karakterer i 2023 og 2024, men som jeg også har påpeget er det eneste vi får ud af prøvekarakterer for tiden et indblik i, hvor lidt indsigt prøvekarakterer giver os i elevernes formåen. Ændringer i prøvekarakterer fortæller os mere om ændringer i prøverne end ændringer i eleverne og undervisningen.  Af den årsag tager jeg her udgangspunkt i standpunktskarakterer fra uddannelsesstatistik.dk, som varierer meget mindre fordi de jo er afhængige af den enkelte undervisers udgangspunkt. Det bør noteres, at standpunktskaraktererne er uvægtede, men at der er så mange observationer (ca. 60.000 pr. å
Send en kommentar
Læs mere

Ingen åbenlys effekt af corona på eftertiden

Billede
Jeg har udregnet det jeg kalder corona-effekten af en række fag og prøver i grundskolen. Målet er meget simpelt, måske for simpelt. Jeg tager gennemsnittet af karaktererne fra 2023 og 2024 og trækker det fra gennemsnittet fra 2018 og 2019. Dvs. jeg udelader corona-årene (2020-22), hvor karaktererne blev manipuleret på diverse måder på grund af problemer med at gennemføre prøver. Vi ved at corona, dvs. nedlukningerne, havde en negativ effekt på faglig formåen, de år hvor de foregik, det kan vi se på bl.a. PISA-scorer. Vi kan dog ikke, af førnævnte årsager se det på karakterer fra afgangsprøver eller standpunktskarakterer i 9.klasse, eller på karakterer fra gymnasierne.  Den tese jeg tester her er altså ikke om nedlukning havde effekt på faglighed selve årene for nedlukning, men om der er et efterslæb. Dvs. er de elever som først tager afgangsprøven i 2023 og 2024, påvirkede af corona? Når man kigger på karakterudviklingen generelt, lader svaret til at være “ja”. Folkeskolen.dk viste fo
Send en kommentar
Læs mere

Karakterkravets effekter på karakterinflationen

Billede
  Ingen umiddelbare effekter af et karakterkrav til gymnasiet Jeg har i flere af mine artikler om karakterinflationen og karaktergabet anvendt karakterkravet på 4 til gymnasiet (implementeret i 2015 - se bilag i bunden af artiklen), som en ad hoc forklaringsmodel for udviklingen af karakterer siden det blev implementeret i 2015. Det kan jeg nu se er problematisk. Der er ingen åbenlys effekt af implementeringen af karakterkravet til gymnasiet. En forklaring på det kan blandt andet være at det jo er muligt at gå til optagelsesprøve, og få hjælp hvis man ikke er erklæret uddannelsesparat. Hertil kommer den vigtige pointe, at karakterkravet i den juridiske formulering kun gælder standpunktskarakterer. Det hop i karakterer jeg havde observeret var i de bundne og obligatoriske prøver: De obligatoriske prøver er blot de bundne prøver inklusiv to udtræksfag. Generelt bør vi i forsøget på at observere trends, holde os til de bundne prøver, da de varierer mindre. De ekstra udtræksfag indkluderer
Send en kommentar
Læs mere

Mundtlig dansk er for piger

Billede
  Mundtlig dansk er for piger Som etableret i en anden artikel er det kendt at piger i gennemsnit nyder en markant faglig fordel over drenge i skriftlighed og læsning, imens drenge har en mindre faglig fordel i matematik. Når vi taler om faglige forskelle, der viser sig blandt omkring 60.000 piger og drenge der går til afgangsprøve i 9. klasse hvert år, er det ikke så mærkeligt, med så stor en population, at der skal meget til at ændre på sådanne forskelle. Derfor bør vi, når vi så ser markante ændringer i prøvekaraktererne, først og fremmest kigge på udviklingen i prøverne. Med hensyn til udefrakommende faktorer, som dem uddannelsesforskere peger på, når de mener at undervisere kan modvirke karaktergabet , så kan man tænke på følgende: 60.000 elever er fra alle dele af samfundet både geografisk, indkomstmæssigt og med hensyn til deres forældres uddannelse og en række andre faktorer. Hvis vi så overvejer, som UVM har gjort i en rapport af 2022 (s7) at forskningen peger på forklaringer
Send en kommentar
Læs mere