Uforskning

  I en analyse fra den 6. Juni i år mener Dansk Arbejdsgiverforening at have vist: at flere piger dumper dansk og matematik i folkeskolen end drenge, at hver tiende elev dumper i det hele taget,  og at det er den historisk højeste andel.  At pigerne har overhalet drengene i antallet af dumpede er sådan set korrekt, men overdrevet. Der er tale om, at 283 flere piger end drenge dumpede på landsplan.  De andre påstande er forkerte, fordi DAs tal er forkerte. DA rapporterer at 9,7% af drengene dumpede, imens 11,5% af pigerne dumpede. De rigtige tal er 8,1% af pigerne, og 6,8% af drengene. Det er altså ikke korrekt at sige, at hver tiende dumper. Hvad angår den sidste påstand, kan enhver se på det diagram DA viser i deres analyse, at der heller ikke er tale om den højeste andel dumpede nogensinde. Af diagrammet fremgår det tydeligt at den gennemsnitlige andel dumpede i de to fags prøver var højere alle år fra 2007 til 2012. Det samme gælder drengene for sig, kun pigerne ...

I forbindelse med den nye uddannelsesreform vil man ændre karakterskalaen. Man frygter , at de nye karakterkrav til gymnasiet vil øge “karakterpresset”. Som argument bruger man også en analyse fra Dansk Erhverv , der i august 2024 pegede på, at den nuværende karakterskala øger sociale uligheder.  Problemet med Dansk Erhvervs analyse er, at de omregner de samme karakterer til en ny skala og siger “se, der er forskel”. På 7-trins skalaen får 9. klassere hvis forældre har en lang videregående uddannelse, et 28% højere karaktersnit end resten. Hvis skalaen var lineær og gik fra 1 til 7 så ville de kun få 14% højere karakterer.  Dansk Erhverv fremlægger resultatet som interessant og selv en garvet uddannelsesforsker som Ane Qvortrup reagerer med overraskelse . Det svarer til at blive overrasket over at have vendt en kop på hovedet, “Se! Nu er hullet i bunden!”.  Hvis vi ændrer de skalaer vi bruger til at måle ting med, så ændrer vi de tal som vi udtrykker vores resultater med,...

  Rockwoolfonden er i et nyt studie kommet frem til at lærere må være biased imod drenge og ikke-vestlige invandrere, men deres studiedesign kan ikke påvise det.  Humlen er kort sagt at hvis man f.eks. kigger på drenge og piger der scorer ens på læseprøven i dansk ved 9.klasses afgangsprøver, så vil man finde at drengene i gennemsnit, får lavere standspunktskarakterer af deres underviser i faget, selv hvis de klarede sig ligeså godt som pigerne til prøven. At nogle drenge der scorer det samme som nogle piger til prøven, samtidig vurderes lavere i standpunkt, tolkes af Rockwool fonden som en indikation på bias. Måske underviserne vurderer drengene anderledes i standpunkt, fordi de også mere eller mindre ubevidst, medtager deres personlige holdning til dem, og drenge i den alder er jo super irriterende, så hvorfor ikke? Hvad ellers kan denne forskel mellem standpunktskarakter og prøveresultat betyde?  Problemet med den analyse er, at der kun er én eneste prøve blandt folke...

DETTE ER DET GAMLE INDLÆG, her er det nye (Jeg skrev dette indlæg da jeg havde en unik mulighed for at tilbagevise Rockwoolfondens studie før det udkom. Kritikken er stadig korrekt, men jeg har også lavet en ny kritik , efter studiet kom.) Rockwoolfonden lufter på en “briefing” et studie der skulle indikerer at noget af forskellen på drenge og pigers karakterer kan forklares med lærerbias, i det at standpunktskarakterer, som jo gives af underviseren i et givent fag, er markant anderledes fra de karakterer som opnås til eksamen. Ideen værende, at det gør en forskel ikke bare generelt, men for karaktergabet mellem kønnene, når der er en ekstern censor til stede. Studiet skal angiveligt også indkludere spørgsmålet om herkomst. Den del kritiserer jeg ikke i dybden her, men jeg vil generelt kommentere, at når vi kigger på karaktersnit på tværs af fag og fagprøver sorteret efter herkomst, så er gruppen af henholdsvis invandrere og efterkommere, så lille og så varierende, at det indebærer en ...