Opslag

Læringstabet efter corona og karakterinflation

Billede
Det er i dag vist at elever i alle lande der lukkede ned under corona, har lidt et læringstab og at graden af læringstabet har fulgt graden af nedlukning i det givne land ( https://www.nature.com/articles/s41539-025-00297-3 ). I de danske data kan vi dog hurtigt komme til at overestimere hvor stort læringstabet er, fordi vi typisk bruger elevernes karaktersnit fra folkeskolens afgangsprøver til at vurdere deres niveau. Alle prøverne, undtagen én, har imidlertid haft stor karakterinflation siden 2008, hvor man indførte 7-trins-skalaen, hvorfor corona-nedlukningernes pludselige punktering af karaktererne kan komme til at se ekstra voldsom ud.  7-trins-skalaen står ikke alene med skylden, men er en del af årsagen fordi den samlede elevgruppe i gennemsnit lå under 13-skalaens gennemsnit, fordi 13-tallet blev set som magisk og særligt. Derfor er noget af karakterinflation på grund af en forventelig tilpasning af anvendelsen af 7-trins-skalaen, hvor 12 jo skal gives til 10% af eleverne (...
Send en kommentar
Læs mere

Tryg Fondens Børneforskningscenter arbejder med forkerte antagelser i nyt studie

I en ny analyse (side 20) finder forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter, at det kan hjælpe elever i 9.klasse at komme op i en obligatorisk mundtlig eksamen i matematik. Men undersøgelsen lever ikke op til almindelige standarder for uddannelsesforskning og årsagen er formentlig at forskerne i dette tilfælde er økonomer og politologer, og derfor arbejder med andre statistiske grundantagelser.  Forskerne finder blandt andet at 1,1% flere drenge i 9. Klasse som blev udtrukket til mundtlig prøve i matematik, end de drenge som trak andre fag, gennemførte en gymnasial uddannelse senere hen. Effekten af at have været til mundtlig prøve i matematik på senere gennemførelse af gymnasiet er med andre ord 0,011. Sådan en effekt kan måske have noget på sig i et økonomisk studie, hvor variablene er mere abstrakte, men i menneskevidenskaber som uddannelsesforskning ved vi jo, at når sådanne effektstørrelser rapporteres, så er der nogen der prøver at sælge noget. Hertil er effekten heller ...
Send en kommentar
Læs mere

Asiatisk matematik præliminær

Billede
Jeg har for nylig været i debat med matematik-didaktik-forsker Jacob Bahn på folkeskolen.dk . Han anbefaler at danske matematiklærere lader sig inspirere af japanske matematiklærere, fordi japanske studerende jo klarer sig markant bedre i internationale matematik-tests. Problemet for mig at se er at årsagen til at japanske studerende klarer sig bedre i matematik, ligesom elever i  de fleste østasiatiske lande i øvrigt (Kina, Sydkorea, Singapore), er at de i langt højere grad anvender Shadow Education . Der er flere elementer i debatten, men dem kan man læse i tråden på folkeskolen.dk (Se det første link). Det mest slående argument for at uddannelsessystemet ikke har meget med østasiatiske elevers matematiske kompetencer at gøre er imidlertid, at østasiatiske elever også scorer højere end alle andre, når de ikke går i skole i østeasiatiske lande. De scorer højere i USA i PISA: https://nces.ed.gov/surveys/pisa/pisa2022/#/mathematics/achievement og i TIMSS: https://nces.ed.gov/timss/...
Send en kommentar
Læs mere

Børnene er aldrig skoleklar

På Folkeskolen.dk kan man læse om DLFs nye analyse, hvori ca. 66% af børnehaveklasseledere (lidt under tusind besvarelser i alt) mener at børnene er blevet mindre skoleklar. Analysen og fortolkningerne af den er endnu et eksempel på hvordan vi med svage og uregelmæssige forskningsdesigns, kan piske en stemning op uden egentlig at vide noget.  Tænker man lidt over det, bør man være mistænksom overfor antagelsen om at børnehaveklasseledere kan forholde sig til ideen om seksåriges sociale evner idag og sammenligne med de seksårige, de måske, måske ikke husker fra for fem år siden. Noget man kan tænke over i den sammenhæng er de mange andre gange hvor nyheden om “mindre skoleklar” er kommet over årene: I 2022 lavede DLF også en analyse, som blev inddraget i dagbladet Information under titlen: “Børnehaveklasseledere oplever flere børn, der ikke er skoleparate”. Det ville have været smart om analysen var den samme, så vi kunne se om børnehaveklasseledere så havde en anden holdning dengan...
Send en kommentar
Læs mere

Cepos analyse af folkeskolerne er fejlbehæftet

  Som en del af mit korstog imod halvbagte uddannelsesanalyser har jeg set mange forskellige niveauer ( indlæg1 , indlæg2 , indlæg3 , indlæg4 , indlæg5 ). Cepos analyser har en særlig plads i mit hjerte, med deres helt specielle evne til at udfordre standarderne.  I en ny analyse , mener Cepos at have vist at en række folkeskoler har et uforløst potentiale: “Analysen viser med andre ord, hvor meget karakterer kan forbedres, eller hvor meget der kan spares, hvis alle skoler præsterede på niveau med de bedste og mest effektive skoler.” Men kan man godt bare sammenligne alle skoler med de bedst præsterende? Det spørger journalisten heldigvis til da den klassiske påstand om at frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskolerne kommer op: “Karsten Bo Larsen, er det ikke logisk, når frie grundskoler eksempelvis har færre af de meget ressourcesvage familier?” Til hvilket hr. Larsen fra Cepos svarer: “»Jo, men det korrigerer vi for bedst muligt i vores analyse. Der er selvfølgelig en...
Send en kommentar
Læs mere