Opslag

Udefrakommende faktorer har størst indflydelse

Billede
Faktorer der påvirker eleverne betyder mindre end effekter der påvirker uddannelserne På tværs af de indlæg jeg har lavet her på bloggen er det generelle fund at ændringer i love, prøver og læreplaner har større indflydelse på karakterudviklingen og karaktergabet end faktorer der påvirker eleverne selv.  I den sammenhæng gjorde jeg for nylig et interessant fund. Først satte jeg standpunktskarakterer for henholdsvis 8. og 9. klasse ved siden af hinanden i et regneark, sorteret efter køn, region og forældres højest gennemførte uddannelse.  Så kørte jeg en regressionsanalyse på de to sæt standpunktskarakterer alene. De forklarer selvfølgelig hinanden meget godt.  Signifikansen er 215 nuller under kommaet og vi kan forklare 98% af variansen i 9. klasseres standpunktskarakterer med hvad 8. klasserne fik samme år. Det er dog også lidt mystisk, at sammenhængen er så stor, fordi der jo er tale om to forskellige grupper af mennesker. De som gik i 8. klasse i 2018 er jo ikke de samme som de der
Send en kommentar
Læs mere

Slet ingen effekt af corona!?

Billede
Som jeg har påpeget i en anden artikel er det svært at få øje på et eventuelt efterslæb af corona-tiden, som skulle påvirke elevernes faglige niveau. Et nyt studiedesign Nu har jeg samlet data til at følge den enkelte årgang fra klasse til klasse og til gymnasiet. Her viser det sig også at der egentlig ikke er meget som påvirker den enkelte årgang, dvs. set bredt på landsplan. I data fra uddannelsesstatistik.dk kan vi få data fra 8. klasse (men kun fra 2018), 9. Klasse, 10. klasse og dimittender fra gymnasiale uddannelser. Derfor kan vi i princippet se at den årgang som f.eks. gik i 8. klasse i 2018, må være ca. den samme som den der gik i 9. klasse i 2019 og så fremdeles. Herfra kræves dog nogle antagelser. For imens der er ca. 60.000 elever hver årgang, så begynder årgangene at fordele sig anderledes når de gennemfører 9. Klasse. Det er således kun omkring 30.000 af eleverne der også tager 10.klasse. Her er i øvrigt en selektions bias, som gør at 10. klasse konsistent ligger under
Send en kommentar
Læs mere

Effekten af karakterkrav

Billede
Jeg har tidligere skrevet at der ikke har været nogen åbenlys effekt af karakterkravet på karakterinflationen . Det kan man stadig godt sige. Nu har jeg dog fundet en rimelig plausibel effekt. Ved at kigge på grundskolekaraktersnit fra dimittender ved ungdomsuddannelserne, kan man se den mulige effekt.  Diagrammet viser antallet af dimittender der, fra de givne uddannelser, havde henholdsvis under 6, 5 eller 4 i karaktergennemsnit fra de bundne prøver i 9. klasse. Notér at datagrundlaget er usikkert i 2010, hvor 15500 karakterer er uoplyste (derfor den store krumning på kurverne). Fra 2011 og frem får de nævnte uddannelser flere elever. Karakterkravet på 4 implementeres i 2014, men fordi dette er dimittenders karakterer, så forventer vi i disse data først at se en effekt 3 år senere, når 1.g’erne fra 2014 dimitterer i 2016. Lo and behold der er et markant fald på lige præcis 100 elever, hvilket er meget i den lille gruppe som havde et snit på under 4 med sig fra grundskolen. Året efter
Send en kommentar
Læs mere

En ulige reform

Billede
En ulige reform Med prøve- og standpunktskarakterer fra 2024 er det nu muligt at vise at reformen af 2014 har været ulighedsskabende med fordel til pigerne, og at den skabte ulighed, i forbindelse med afvikling af reformen ( Lars Qvortrup reflekterer over afviklingen (som om det ikke var hans reform…)) nu er ved at aftage. Som jeg har påpeget i en anden artikel har der været bekymring for faldet i karakterer i 2023 og 2024, men som jeg også har påpeget er det eneste vi får ud af prøvekarakterer for tiden et indblik i, hvor lidt indsigt prøvekarakterer giver os i elevernes formåen. Ændringer i prøvekarakterer fortæller os mere om ændringer i prøverne end ændringer i eleverne og undervisningen.  Af den årsag tager jeg her udgangspunkt i standpunktskarakterer fra uddannelsesstatistik.dk, som varierer meget mindre fordi de jo er afhængige af den enkelte undervisers udgangspunkt. Det bør noteres, at standpunktskaraktererne er uvægtede, men at der er så mange observationer (ca. 60.000 pr. å
Send en kommentar
Læs mere

Ingen åbenlys effekt af corona på eftertiden

Billede
Jeg har udregnet det jeg kalder corona-effekten af en række fag og prøver i grundskolen. Målet er meget simpelt, måske for simpelt. Jeg tager gennemsnittet af karaktererne fra 2023 og 2024 og trækker det fra gennemsnittet fra 2018 og 2019. Dvs. jeg udelader corona-årene (2020-22), hvor karaktererne blev manipuleret på diverse måder på grund af problemer med at gennemføre prøver. Vi ved at corona, dvs. nedlukningerne, havde en negativ effekt på faglig formåen, de år hvor de foregik, det kan vi se på bl.a. PISA-scorer. Vi kan dog ikke, af førnævnte årsager se det på karakterer fra afgangsprøver eller standpunktskarakterer i 9.klasse, eller på karakterer fra gymnasierne.  Den tese jeg tester her er altså ikke om nedlukning havde effekt på faglighed selve årene for nedlukning, men om der er et efterslæb. Dvs. er de elever som først tager afgangsprøven i 2023 og 2024, påvirkede af corona? Når man kigger på karakterudviklingen generelt, lader svaret til at være “ja”. Folkeskolen.dk viste fo
Send en kommentar
Læs mere