Uforskning

Mit projekt går ud på at skabe et systematisk overblik over problemer i dansk uddannelsesforskning. Oprindeligt var fokus på problemer med generaliserbarhed i kvalitative studier (det kan man læse om på det gamle version af bloggen ), det projekt viste dog en række andre relaterede problemer, som jeg også er begyndt at registrere. Indtil videre har jeg 165 kvalitative (og mixed) artikler i mine datasæt. 75 udgivet i  journalerne Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) og Studier i Læreruddannelse og - profession (SLP), samt 90 udgivet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift (DPT). Alle artikler er udgivet mellem 2018 og 2022. Jeg har bare medtaget alt i periode for at undgå selektionsbias. Perioden kan i fremtiden udvides både fremad og bagud, men jeg skal også have andre journaler med, som man kan se på trackeren:  https://uforskning.blogspot.com/p/uddannelsesforsknings-tracker.html . I denne artikel har jeg samlet mine registreringer af de 165 artikler for at opsummere nogle af mine fund

Mit datasæt handler primært om kvalitativ forskning indtil videre, men jeg varmer også op til at lave en gennemgang af anvendelsen af teori eller teoretiske rammeværker i uddannelsesforskning og pædagogik. I den sammenhæng er jeg stødt på en situation som jeg gennemgår her. I det følgende vil jeg præsentere et eksempel på hvordan en læringsteori blev misforstået og gengivet forkert til studerende, uden nogle særlige konsekvenser for nogle af de involverede. For lige at understrege, så var det ikke en stavefejl. Ingen af de involverede læringsteoretikere, hverken opinderen af teorien eller de dorske døgenigte som videregav den forkert led nogen form for skade eller konsekvenser. Ligeledes har ingen af de pædagogikum studerende, og måske andre på universitetskurser, som har fået teorien forkert fortalt siden 2006, lidt nogle konsekvenser. For alle er kortsagt ligeglade. Læringsteoretikerne fordi de enten bare skulle bruge teorien til at lave deres egne teorier, eller havde fået til opgav

Jeg er ved at skrive en artikel om brugen af teori i mit datasæt. Jeg har i den sammenhæng formuleret en teori eller et begreb om den generelle måde hvorpå teori anvendes, ikke bare i mit datasæt, det vil sige dansk, kvalitativ uddannelsesforskning, men generelt på humaniora. Jeg kalder det "brilleteorien om teori. Teorier og teoretiske rammeværker Brilleteorien om teori er en implicit teori der indikeres af en generel tendens ved humanistiske forskeres tilgang til og brug af teori. I en klassisk og måske også lidt forældet forstand, så er en teori bare et sæt af hypoteser om verden. Det vil sige påstande om verden. Påstande af en art der kan testes. Hvis man har nok påstande som peger i den samme retning, så kan man sige at de tilsammen udgør en teori. Et klassisk eksempel er evolutionsteorien. Man kan godt beskrive den overordnet som en teori om at liv udvikler sig. Det er imidlertid ikke en særlig interessant beskrivelse. Det interessante er alle de hypoteser som hører til den.

 På denne side poster jeg løbende fund og tekster om mit projekt. Projektet er en kritisk gennemgang af dansk uddannelsesforskning og pædagogisk forskning.  Lige nu er jeg i færd med at lave et datasæt, hvori jeg gennemgår danske tidsskrifter indenfor emnet, og kortlægger hvor mange studier der laves, hvilke forskningsspørgsmål der undersøges, hvilke typer empiri der indsamles, hvilke teoretiske rammeværker der bruges og hvilke slutninger der på den baggrund laves. I øjeblikket er mit fokus på tidsperioden 2018 til 2022. Det skyldes blot at der, som man nok kan regne ud, er tale om meget læsning og jeg startede i 2022. Fremadrettet inddrager jeg måske nyere år. Hvad får man ud af det? Jamen jeg kan jo poste nogle af mine fund frem til nu. Om de 144 artikler udgivet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift mellem 2018 og 2022 kan man sige følgende: 90 er kvalitative studier 46 er teoretiske artikler 8 er kvantitative eller mixed 6 er interventionsstudier 100 af artiklerne indeholder "vagt spr