Uforskning

  Uddannelsespolitikkens effekter på karakterinflation Her giver jeg nogle få eksempler på fund fra mit arbejde med at vise hvordan udsving i karakterinflation og karaktergabet i grundskolen, primært forklares af uddannelsespolitiske tiltag og herunder, specifikke ændringer i prøver og fag. En af de ting i landet der bedst korrelerer med udviklingen i 9. klasses karakterer i folkeskolens prøver er kontorchef for Skolestyrelsen (senere Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen) Tine Baks udtalelser i fagbladet Folkeskolen. Således ser vi f.eks. i 2009 og 2010 en voldsom vækst i karaktersnit ved biologiprøven i 9. klasses afgangsprøver: Med Tine Baks hjælp kan vi spore os ind på et par forklaringer. Om 2009 prøverne forlyder det at hackergruppen Hacklab før prøverne udgav en pressemeddelelse om hvordan man til årets multiple-choice spørgsmål i biologi kunne få mere end 80% rigtige grundet en fejl i prøven (“Trussel om hacking ved biologiprøven” 22. maj 2009 Folkeskolen Side 14 (Artikel) ,Pernille Ai

Den 29. August kom Rådet for Børns Læring (nedsat af UVM) med deres anbefalinger til, blandt andet, hvordan man kunne skære i 9. klasses afgangsprøver. For der er mange af dem og de er dyre. Det officielle argument for at beskære er dog at lette “prøvetrykket”, et begreb som føles intuitivt, men som ikke har skyggen af evidens på sig.  Uanset kan vi jo med data fra dansk uddannelsesstatistik forestille os, hvad den nye prøvekonstellation vil gøre ved karaktergabet mellem piger og drenge i 9. Klasse, som jeg har dækket i en anden artikel .  Forslaget fra Rådet for Børns Læring er, at man kun skal have prøver i to fag, dansk og matematik, en skriftlig og en mundtlig.  Forbliver prøverne i øvrigt uændrede må vi forvente at fremtidige prøver vil følge tendenserne fra 2015, hvor både karakterinflationen og karaktergabet mellem drenge og piger stagnerede. Så ville situationen være følgende: Noter at corona-årene er fjernet, da de var anormale (forklaret i den førnævnte anden artikel). De fo

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) Dansk Erhverv åbnede i 2022 ballet for diskussionen om karaktergabet mellem mænd og kvinder på ungdomsuddannelser som er vokset i en ti år nu ( https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2022/kvinder-rykker-fra-mand-pa-de-gymnasiale-uddannelser.pdf ). Dette er blevet fulgt op af uddannelsesforskere, blandt andre professor Ane Qvortrup, som i flere artikler har diskuteret problemet, men ikke kommet frem til en god forklaring på hvorfor gabet er øget ( https://gymnasieskolen.dk/articles/drengene-kan-ikke-se-meningen-med-at-laeselektier/ ). Der er endda blevet opfordret til at gymnasielærere kan mitigere problemet ( https://www.gymnasieforskning.dk/gymnasielaerere-kan-modvirke-karaktergabet-mellem-drenge-og-piger/ ), hvad de ikke kan, som jeg vil vise her. Problemet er nemlig ikke et problem der kommer sig af at mændene klarer

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) Jeg har givet en i ntroduktion til karakterinflation generelt , hvori jeg vurderer at det bedste bud på en hovedårsag er implementeringen af den nye karakterskala i 2007. Det kan forklare en del af karakterinflationen i både grundskolen og ved ungdomsuddannelserne. En særlig problemstilling ved ungdomsuddannelserne er imidlertid, at karakterinflationen lader til ikke at stagnerer som i grundskolen. Årsagen til dette er der et rimeligt konkret svar på: Omfordeling. Hvorfor fortsætter inflationen ved ungdomsuddannelserne? Som beskrevet andet steds så lader karakterinflationen til at stagnere i grundskolen fra 2015, med undtagelse af Corona-perioden. Udover den forventelige stigning, sandsynligvis skabt af justering til den nye karakterskala , ser vi at antallet af elever der i grundskolen fik under 7 i snit i langt højere grad end tidligere fordeles væk fra STX, HHX og