Om kønsforskelle i skriftlig biologi og geografi
Når jeg kigger på udviklinger i scorer og karakterer i danske og internationale uddannelser og prøver, så ser jeg aldrig at udviklingen forklares bedst af populære fænomener som diskrimination og sociale medier, eller ting som man skulle tro havde en effekt, som f.eks. undervisningsregiment og lærernes engagement. Det jeg ser er tests og prøver der ændrer standarder, og så selektion. Dvs. at gruppen af elever eller testpersoner er anderledes i dag, end sidste gang vi lavede testen. Ikke fordi deres kvaliteter er anderledes, men fordi gruppen er sammensat af folk fra andre steder i samfundet end den forrige. F.eks. kan mange af de tendenser, vi ser i store undersøgelser som PISA, TIMSS og PIRLS, forklares med skiftende demografi. Eleverne er ikke blevet dårligere til matematik eller læsning. Gruppen af elever er anderledes sammensat, således at man f.eks. har fået flere udsatte elever til at tage prøven, som normalt ikke ville, eller at en større andel af gruppen er henholdsvis invandrere og efterkommere fra lande hvor uddannelserne er dårligere. Der skal mere end en generation til at hente uddannelsesmæssige og socioøkonomiske efterslæb.
I denne artikel har jeg fundet en situation som svært lader sig forklare. Jeg har som altid brugt data fra uddannelsesstatistik.dk, og jeg har brugt dem til at undersøge skriftlighed ved prøverne i 9. Klasse.
Generelt er det sådan at drenge klarer sig dårligere skriftligt og i læsning end piger (https://uforskning.blogspot.com/2025/01/knsforskelle-i-faglige-prver.html). Dvs. i skriftlige prøver hvor man rent faktisk skal skrive noget. Der er en bred kategori af skriftlige prøver, hvor man ikke skal skrive, men blot læse og klikke. Disse prøver klarer drengene sig fint i.
I diagrammet kan vi se at drengene generelt får lidt højere karaktersnit end pigerne, men trenden skifter på tværs af fagene til at være en mindre fordel. I engelsk forsvinder fordelen helt allerede i 2012, hvor den i biologi først forsvinder i 2017. I det følgende koncentrerer vi os om biologiprøven og geografiprøven, som er meget ens prøver, hvad angår formen. Derfor kan vi når prøvernes resultater overlapper, anfægte at udvikling i elementer ved den enkelte prøve er årsag. Engelsk har også elementer af multiple-choice, men indkluderer eksempelvis også skriftlig fremstilling og en lytteprøve. Korrelationen i udviklingen af karaktergabet mellem biologi og geografi prøverne er høj (r=0,92, p<0,000005), imens dette ikke er tilfældet med skriftlig engelsk og biologi (r=0,78), eller skriftlig engelsk og geografi (r=0,79).
Man kan tænke at korrelationer over 0,7 stadig er høje, men i denne sammenhæng leder vi efter detaljer som kræver et højere niveau. For biologi og geografi prøverne kan vi se at karaktergabet falder og stiger samtidigt det meste af tiden. Var der tale om faglige udvikling ville vi forvente at karaktergabet i de to skriftlige prøver, lod sig forklare af karaktergabet i standpunktskarakterer. Korrelationen er da også værd at overveje (r=0,78). Kigger vi på linjerne ser vi imidlertid at standpunktskaraktererne ikke skifter plateau de samme år som prøvekaraktererne. Standpunktskaraktererne lader, som mange andre fag, til at skifte primært efter reformen i 2014.
I biologi (r=0,81) ser vi det samme, at prøverne skifter plateau 2012-13, men standpunkt skifter først med reformen:
Det er altså ikke plausibelt at det vi ser i de to skriftlige prøver er en effekt af faglig udvikling blandt eleverne, f.eks. at drengene sakker bagud fagligt. Effekten må være noget som påvirker prøverne.
Ting vi ved
Vi ved at udviklingerne i det gennemsnitlige karaktergab mellem drenge og piger, i skriftlig biologi og geografi, sker de år hvor der også er lovændringer.
Vi ved at den eneste forskel på lovændringerne hvad angår skriftlig biologi og geografi er i hvem der laver prøverne (Skolestyrelsen 2010 -> Kvalitets- og tilsynsstyrelsen 2012).
Når vi kigger på de konkrete prøver, er det ikke åbenlyst at forskellene mellem dem ville påvirke drenge og pigers præstation forskelligt (se selv efter: https://www.xn--prvebanken-1cb.dk/proevematerialer).
Kigger vi på demografi i stedet, kan vi se at der over tid er en større andel af drengegruppen, som er henholdsvis invandrere og efterkommere.
Dette kan have betydning, fordi invandrere og efterkommere i gennemsnit scorer lavere på de omtalte prøver. Isolerer vi imidlertid danskerne som gruppe, kan vi se at udviklingen i karaktergabet forbliver den samme.
Noter at det faktisk primært lader til at være de danske studerende som driver effekten. Særligt invandrerpiger lider et tab i 2014 og 2015.
Kigger vi på socioøkonomi i stedet, kan vi se at forældres højest gennemførte uddannelse generelt er voksende, i forstand af at flere og flere unge til prøverne er børn af forældre der som minimum har en kort videregående uddannelse. Udviklingen korellerer dog ikke med udviklingen i karaktergabet, hvilket ikke er mærkeligt, for folk får i gennemsnit ca. samme mængde piger og drenge. Forskellen svinger imellem et par hundrede fra år til år:
At pigerne overhaler drengene i skriftlig biologi og geografi, kan altså ikke forklares med generelle kulturelle effekter, for så ville vi se det i standpunktskarakterer før 2014. Af samme årsag er det ikke underligt at vi ikke kan forklare det med demografiske skift i form af herkomst eller socioøkonomisk status. Lovteksten for prøverne ændres, som nævnt, ikke på anden vis end at det skifter, hvem der har ansvaret for at lave prøverne. Når jeg så kigger på de specifikke prøver, ser jeg ingen opgaver som skulle være særligt vinklet rent kønsmæssigt. Tabellerne for at omregne elevernes scorer i prøverne ændrer sig også fra år til år. Nogle år er det således, rent probabilistisk, lettere at få 12 end andre, men de udsving passer ikke med udviklingen i karaktergabet og der er heller ingen åbenlys årsag til at det skulle påvirke karaktergabet. På grund af standpunktskaraktererne ved vi at udviklingen må forklares af noget i og omkring prøverne. Måske er der subtile elementer i prøverne som er lettere for piger end drenge, men for mig at se ligner prøverne meget hinanden fra år til år. Det kan dog undersøges bedre. PISA har i længere tid observeret at drenge og piger i gennemsnit scorer forskelligt i science-prøver, på forskellige typer af opgaver. Næste trin af min undersøgelse er således at se om jeg kan identificere de samme forskelle i biologi og geografi prøverne.
PISAs videnskabskompetencer
(Fra “The ABC of Gender Equality in Education” (OECD, 2015) s 33)
De tre kompetencer beskrives som følger:
“Scientific literacy is the ability to engage with science-related issues, and with the ideas of science, as a reflective
citizen.
A scientifically literate person is willing to engage in reasoned discourse about science and technology, which
requires the competencies to:
• Explain phenomena scientifically – recognise, offer and evaluate explanations for a range of natural and technological phenomena.
• Evaluate and design scientific enquiry – describe and appraise scientific investigations and propose ways of addressing questions scientifically.
• Interpret data and evidence scientifically – analyse and evaluate data, claims and arguments in a variety of representations and draw appropriate scientific conclusions.”
Der er beskrivelser af hvilke items i 2006 der indikerede omtalte kompetencer:
Her er tilsvarende rigtige opgaver https://nces.ed.gov/pubs2008/2008016_2.pdf
Et eksempel “explaining phenomena scientifically” fordi: “Applies knowledge that water increases in volume as it changes from liquid to solid.”
Et eksempel på “identifying scientific issues” fordi: “The reason for a control in an investigation is understood and explicitly recognised. An ability to understand the modelling in the investigation is a pre-requisite.”
Et eksempel på “identifying scientific issues” fordi: “Can recognise issues in which scientific measurement can be applied to answwering a question.”
Med hensyn til “using scientific evidence”: “Correctly interprets a dataset expressed diagrammatically and provides an explanation that summarises the data.”
Det videre arbejde består nu i at identificere PISA-videnskompetencerne, som her beskrevet, i biologi og geografi-prøverne og se om der er en sammenhæng.
Kommentarer
Send en kommentar