Uforskning

Når jeg kigger på udviklinger i scorer og karakterer i danske og internationale uddannelser og prøver, så ser jeg aldrig at udviklingen forklares bedst af populære fænomener som diskrimination og sociale medier, eller ting som man skulle tro havde en effekt, som f.eks. undervisningsregimet og lærernes engagement. Det jeg ser er tests og prøver der ændrer standarder, og så selektion. Dvs. at gruppen af elever eller testpersoner er anderledes i dag, end sidste gang vi lavede testen. Ikke fordi deres kvaliteter er anderledes, men fordi gruppen er sammensat af folk fra andre steder i samfundet end den forrige. F.eks. kan mange af de tendenser, vi ser i store undersøgelser som PISA, TIMSS og PIRLS, forklares med skiftende demografi. Eleverne er ikke blevet dårligere til matematik eller læsning. Gruppen af elever er anderledes sammensat, således at man f.eks. har fået flere udsatte elever til at tage prøven, som normalt ikke ville, eller at en større andel af gruppen er henholdsvis indvandre...

Efter en længere debat på folkeskolen.dk (man kan læse min artikel og efterfølgende diskussion her ) har jeg valgt at kigge lidt ekstra på to tilsyneladende populære hypoteser: Sociale medier øger mistrivslen blandt piger. Pigers øgede mistrivsel påvirker deres akademiske præstationer i matematik negativt.  Notér implikationerne af de to hypoteser. Der bliver ikke rigtigt argumenteret for at sociale medier skulle øge mistrivslen blandt drenge, for drenges mistrivsel er generelt lavere end pigernes på de mål vi har.  Der diskuteres heller ikke et generelt fald i drenges formåen i matematik, fordi der ganske enkelt ikke er blevet observeret sådan et fald. Faktisk har man i PISA 2022 og TIMSS 2023 observeret en absolut stigning i drenges formåen i flere lande.  Hypotese 1 På baggrund af data fra WHO’s skolebørns undersøgelse (HBSC - Health Behaviour in School-aged Children), kan vi hurtigt blive i tvivl om ideen om at pigernes mistrivsel, eller nogle andre gruppers mistrivse...

Den 27. Januar 2025 bragte Berlingske , for en kort stund, den ellers døde mindset-teori tilbage til livet, i en længere artikel med videoklip fra teoriens opfinder, professor i psykologi Carol Dweck.  Det mindede mig om de glade 10’ere, dengang psykologerne ejede verden. Hver anden dag kunne man læse om nye spændende psykologiske fund, der skulle komme til at vende op og ned på hele verden. Hvem husker ikke klassikere som “Marshmellow”-eksperimentet? Hvis dine børn lige venter lidt med at spise skumfidusen, så bliver de nok super succesfulde! Hvad med Angela Duckworths “Grit”, ideen om at det at være ihærdig siger mere om ens muligheder for succes end f.eks. intelligens, eller socioøkonomisk status? Jeg ved, at mange derude også stadig har  Daniel Kahnemans bog  “Thinking Fast and Slow” stående. Det der kapitel om "priming" er fedt ikke? De bruger det hele tiden i DRs Fuckr med dn  hjerne,  så det må jo være rigtigt! Der var nærmest ikke det problem, som ikke k...