Uforskning

Denne artikel er forældet, jeg har siden lært en masse Jeg har udregnet det jeg kalder corona-effekten af en række fag og prøver i grundskolen. Målet er meget simpelt, måske for simpelt. Jeg tager gennemsnittet af karaktererne fra 2023 og 2024 og trækker det fra gennemsnittet fra 2018 og 2019. Dvs. jeg udelader corona-årene (2020-22), hvor karaktererne blev manipuleret på diverse måder på grund af problemer med at gennemføre prøver. Vi ved at corona, dvs. nedlukningerne, havde en negativ effekt på faglig formåen, de år hvor de foregik, det kan vi se på bl.a. PISA-scorer. Vi kan dog ikke, af førnævnte årsager se det på karakterer fra afgangsprøver eller standpunktskarakterer i 9.klasse, eller på karakterer fra gymnasierne.  Den tese jeg tester her er altså ikke om nedlukning havde effekt på faglighed selve årene for nedlukning, men om der er et efterslæb. Dvs. er de elever som først tager afgangsprøven i 2023 og 2024, påvirkede af corona? Når man kigger på karakterudviklingen gener...

  Ingen umiddelbare effekter af et karakterkrav til gymnasiet Jeg har i flere af mine artikler om karakterinflationen og karaktergabet anvendt karakterkravet på 4 til gymnasiet (implementeret i 2015 - se bilag i bunden af artiklen), som en ad hoc forklaringsmodel for udviklingen af karakterer siden det blev implementeret i 2015. Det kan jeg nu se er problematisk. Der er ingen åbenlys effekt af implementeringen af karakterkravet til gymnasiet. En forklaring på det kan blandt andet være at det jo er muligt at gå til optagelsesprøve, og få hjælp hvis man ikke er erklæret uddannelsesparat. Hertil kommer den vigtige pointe, at karakterkravet i den juridiske formulering kun gælder standpunktskarakterer. Det hop i karakterer jeg havde observeret var i de bundne og obligatoriske prøver: De obligatoriske prøver er blot de bundne prøver inklusiv to udtræksfag. Generelt bør vi i forsøget på at observere trends, holde os til de bundne prøver, da de varierer mindre. De ekstra udtræksfag indklud...

  Mundtlig dansk er for piger Som etableret i en anden artikel er det kendt at piger i gennemsnit nyder en markant faglig fordel over drenge i skriftlighed og læsning, imens drenge har en mindre faglig fordel i matematik. Når vi taler om faglige forskelle, der viser sig blandt omkring 60.000 piger og drenge der går til afgangsprøve i 9. klasse hvert år, er det ikke så mærkeligt, med så stor en population, at der skal meget til at ændre på sådanne forskelle. Derfor bør vi, når vi så ser markante ændringer i prøvekaraktererne, først og fremmest kigge på udviklingen i prøverne. Med hensyn til udefrakommende faktorer, som dem uddannelsesforskere peger på, når de mener at undervisere kan modvirke karaktergabet , så kan man tænke på følgende: 60.000 elever er fra alle dele af samfundet både geografisk, indkomstmæssigt og med hensyn til deres forældres uddannelse og en række andre faktorer. Hvis vi så overvejer, som UVM har gjort i en rapport af 2022 (s7) at forskningen peger på forklari...

  Uddannelsespolitikkens effekter på karakterinflation Her giver jeg nogle få eksempler på fund fra mit arbejde med at vise hvordan udsving i karakterinflation og karaktergabet i grundskolen, primært forklares af uddannelsespolitiske tiltag og herunder, specifikke ændringer i prøver og fag. En af de ting i landet der bedst korrelerer med udviklingen i 9. klasses karakterer i folkeskolens prøver er kontorchef for Skolestyrelsen (senere Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen) Tine Baks udtalelser i fagbladet Folkeskolen. Således ser vi f.eks. i 2009 og 2010 en voldsom vækst i karaktersnit ved biologiprøven i 9. klasses afgangsprøver: Med Tine Baks hjælp kan vi spore os ind på et par forklaringer. Om 2009 prøverne forlyder det at hackergruppen Hacklab før prøverne udgav en pressemeddelelse om hvordan man til årets multiple-choice spørgsmål i biologi kunne få mere end 80% rigtige grundet en fejl i prøven (“Trussel om hacking ved biologiprøven” 22. maj 2009 Folkeskolen Side 14 (Artikel) ,Pernill...

Den 29. August kom Rådet for Børns Læring (nedsat af UVM) med deres anbefalinger til, blandt andet, hvordan man kunne skære i 9. klasses afgangsprøver. For der er mange af dem og de er dyre. Det officielle argument for at beskære er dog at lette “prøvetrykket”, et begreb som føles intuitivt, men som ikke har skyggen af evidens på sig.  Uanset kan vi jo med data fra dansk uddannelsesstatistik forestille os, hvad den nye prøvekonstellation vil gøre ved karaktergabet mellem piger og drenge i 9. Klasse, som jeg har dækket i en anden artikel .  Forslaget fra Rådet for Børns Læring er, at man kun skal have prøver i to fag, dansk og matematik, en skriftlig og en mundtlig.  Forbliver prøverne i øvrigt uændrede må vi forvente at fremtidige prøver vil følge tendenserne fra 2015, hvor både karakterinflationen og karaktergabet mellem drenge og piger stagnerede. Så ville situationen være følgende: Noter at corona-årene er fjernet, da de var anormale (forklaret i den førnævnte anden a...

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) Dansk Erhverv åbnede i 2022 ballet for diskussionen om karaktergabet mellem mænd og kvinder på ungdomsuddannelser som er vokset i en ti år nu ( https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2022/kvinder-rykker-fra-mand-pa-de-gymnasiale-uddannelser.pdf ). Dette er blevet fulgt op af uddannelsesforskere, blandt andre professor Ane Qvortrup, som i flere artikler har diskuteret problemet, men ikke kommet frem til en god forklaring på hvorfor gabet er øget ( https://gymnasieskolen.dk/articles/drengene-kan-ikke-se-meningen-med-at-laeselektier/ ). Der er endda blevet opfordret til at gymnasielærere kan mitigere problemet ( https://www.gymnasieforskning.dk/gymnasielaerere-kan-modvirke-karaktergabet-mellem-drenge-og-piger/ ), hvad de ikke kan, som jeg vil vise her. Problemet er nemlig ikke et problem der kommer sig af at mændene klarer...