Uforskning

Jeg har opfundet en indikator som jeg kalder “FHFU-scorer”. Det er et mål af andelen af danske 9.klasses elever, hvis forældres højest fuldførte uddannelse (FHFU) er kort videregående eller derover (KVU, MVU, LVU). Målet er relevant fordi en af de stærkeste forklaringer på de karakterer man som elev får i den danske grundskole er, hvad ens forældres højest fuldførte uddannelse (FHFU) er. Er dine forældre akademikere, så er der en høj sandsynlighed for at du får højere karakterer end hvis de ikke var det. Her er en tabel, der viser hvad danske 9.klassere i gennemsnit får i standpunktskarakterer, efter hvad deres forældres højest gennemførte uddannelse er.  Antallet af højtuddannede forældre er steget Så langt tilbage som uddannelsesstatistik.dk har data (i øjeblikket 2002) har der været en stigende andel af forældre, hvis højest fuldførte uddannelse er kort videregående uddannelse eller derover. Procenterne dækker alle elever i 9. klasse og dem er der ca. 60.000 af om året. Som det ...

Som beskrevet i en anden artikel, har jeg nu fundet stærkere indikationer på en efterslæbs-effekt af corona-nedlukningerne i amerikanske data . Dvs. at elevernes standpunktskarakterer og prøvekarakterer i 2023 og 2024 stadig viser en reduceret faglig kompetence på grund af den manglende undervisning under nedlukningerne. I to andre indlæg ( et og to ) har jeg beskrevet hvorfor det er svært at finde bevis for den effekt. I årene for nedlukningerne (2020-2022) kan vi ikke se noget, hverken på standpunkt eller prøvekarakterer fordi man fra regeringens side simpelthen implementerede regler der gav eleverne højere karakterer i snit end de ellers ville have fået ( midt på siden i dette indlæg ). Derfor kigger jeg efter denne “efterslæbs-effekt”. Jeg bruger ikke danske prøvekarakterer, da de generelt varierer for meget, i stedet bruger jeg standpunktskarakterer (alle data er fra uddannelsesstatistik.dk). Trods de omtalte forsøg er det nu lykkes mig at finde en plausibel effekt af corona-nedlu...

Nu har jeg skrevet flere indlæg om min manglende evne til at finde overbevisende effekter af corona-nedlukningerne i de danske data.  Jeg har også påpeget at når danske studerende i 15-års alderen lider så markant et fald i læsning og matematik i PISA, så burde vi jo se dem lide ligeså markante fald i danske prøver.  Endnu mere problematisk har jeg fundet at PISA faktisk ændrede deres tilgang til prøverne i 2022, året for det store fald. Matematikprøven blev blandt andet helt digital, hvor den før kun delvist havde været det og hertil implementeredes "adaptiv testning" hvor spørgsmålene tilpasses brugeren. Det er svært at vide om disse ændringer havde en effekt, men her på bloggen er det primære fund jo at udsving i prøver oftere har med prøverne at gøre, end med eleverne. Derfor er jeg selvfølgelig mistænksom. Jeg er gået i gang med at kigge på andre testdata fra andre lande. Først kiggede jeg på den amerikanske SAT som tages af amerikanske high-schoolers årligt. Her var der...

Faktorer der påvirker eleverne betyder mindre end effekter der påvirker uddannelserne På tværs af de indlæg jeg har lavet her på bloggen er det generelle fund at ændringer i love, prøver og læreplaner har større indflydelse på karakterudviklingen og karaktergabet end faktorer der påvirker eleverne selv.  I den sammenhæng gjorde jeg for nylig et interessant fund. Først satte jeg standpunktskarakterer for henholdsvis 8. og 9. klasse ved siden af hinanden i et regneark, sorteret efter køn, region og forældres højest gennemførte uddannelse.  Så kørte jeg en regressionsanalyse på de to sæt standpunktskarakterer alene. De forklarer selvfølgelig hinanden meget godt.  Signifikansen er 215 nuller under kommaet og vi kan forklare 98% af variansen i 9. klasseres standpunktskarakterer med hvad 8. klasserne fik samme år. Det er dog også lidt mystisk, at sammenhængen er så stor, fordi der jo er tale om to forskellige grupper af mennesker. De som gik i 8. klasse i 2018 er jo ikke de sam...

De artikler jeg har skrevet om det vanskelige ved at påvise en effekt af corona på elevers faglige resultater er over tiden gjort til skamme med en overvældende mængde af bevis der har vist sig at være og som jeg har arbejdet med i senere indlæg. Som jeg har påpeget i en anden artikel er det svært at få øje på et eventuelt efterslæb af corona-tiden, som skulle påvirke elevernes faglige niveau. Et nyt studiedesign Nu har jeg samlet data til at følge den enkelte årgang fra klasse til klasse og til gymnasiet. Her viser det sig også at der egentlig ikke er meget som påvirker den enkelte årgang, dvs. set bredt på landsplan. I data fra uddannelsesstatistik.dk kan vi få data fra 8. klasse (men kun fra 2018), 9. Klasse, 10. klasse og dimittender fra gymnasiale uddannelser. Derfor kan vi i princippet se at den årgang som f.eks. gik i 8. klasse i 2018, må være ca. den samme som den der gik i 9. klasse i 2019 og så fremdeles. Herfra kræves dog nogle antagelser. For imens der er ca. 60.000 eleve...

Jeg har tidligere skrevet at der ikke har været nogen åbenlys effekt af karakterkravet på karakterinflationen . Det kan man stadig godt sige. Nu har jeg dog fundet en rimelig plausibel effekt. Ved at kigge på grundskolekaraktersnit fra dimittender ved ungdomsuddannelserne, kan man se den mulige effekt.  Diagrammet viser antallet af dimittender der, fra de givne uddannelser, havde henholdsvis under 6, 5 eller 4 i karaktergennemsnit fra de bundne prøver i 9. klasse. Notér at datagrundlaget er usikkert i 2010, hvor 15500 karakterer er uoplyste (derfor den store krumning på kurverne). Fra 2011 og frem får de nævnte uddannelser flere elever. Karakterkravet på 4 implementeres i 2014, men fordi dette er dimittenders karakterer, så forventer vi i disse data først at se en effekt 3 år senere, når 1.g’erne fra 2014 dimitterer i 2016. Lo and behold der er et markant fald på lige præcis 100 elever, hvilket er meget i den lille gruppe som havde et snit på under 4 med sig fra grundskolen. Året e...

En ulige reform Med prøve- og standpunktskarakterer fra 2024 er det nu muligt at vise at reformen af 2014 har været ulighedsskabende med fordel til pigerne, og at den skabte ulighed, i forbindelse med afvikling af reformen ( Lars Qvortrup reflekterer over afviklingen (som om det ikke var hans reform…)) nu er ved at aftage. Som jeg har påpeget i en anden artikel har der været bekymring for faldet i karakterer i 2023 og 2024, men som jeg også har påpeget er det eneste vi får ud af prøvekarakterer for tiden et indblik i, hvor lidt indsigt prøvekarakterer giver os i elevernes formåen. Ændringer i prøvekarakterer fortæller os mere om ændringer i prøverne end ændringer i eleverne og undervisningen.  Af den årsag tager jeg her udgangspunkt i standpunktskarakterer fra uddannelsesstatistik.dk, som varierer meget mindre fordi de jo er afhængige af den enkelte undervisers udgangspunkt. Det bør noteres, at standpunktskaraktererne er uvægtede, men at der er så mange observationer (ca. 60.000 p...